Mærsk Tårnet er blevet indviet 

Københavns Universitet har vokseværk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nytårets måske største nyhed for KU's Sundhedsvidenskabelige Fakultet fandt sted den 18. januar. Da blev KU's nyeste bygning, Mærsk Tårnet, indviet med bl.a. H. M. Dronningen. Til indvielsen var repræsentanter fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formaal også tilstede. Fonden har med en generøs donation gjort bygningen mulig sammen med en særlig bevilling fra Folketinget.

Tårnet kommer til primært at huse forskning tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, men studerende ved SUND kommer også til at nyde godt af bl.a. topmoderne forelæsningssale, skønne udearealer samt den spektakulære udsigt fra 15. etage.

Tårnet åbner for aktiviteter i slutningen af måneden og senere på året vil tårnet åbne for offentlige besøg. Udover offentligheden håber KU's rektor Ralf Hemmingsen også at tiltrække kloge hoveder fra hele verdenen.

I sin tale ved indvielsen sagde han:
- Mærsk Tårnet er et fyrtårn, der kan ses langt væk. Men modsat traditionelle fyrtårne, som man skal sejle langt uden om, vil dette fyrtårn have en tiltrækningskraft på internationale talenter – og forskerstjerner. Hvem vil ikke gerne have sin daglige gang og bedrive forskning i disse enestående rammer?

Tårnet er bygget med størst omtanke for de de i alt seks forskellige forskningsområders behov, bl.a. er tårnets kerne støbt på stedet for at mindske byens vibrationers effekt på konstruktionen. Tårnet tager også hensyn til miljøet og er i lavenergiklasse 2015 pga. isolering, moderne ventilation og fjernkølingssystemer.

Læs mere om tårnets fremtidige beboere og aktiviteter.

Se flere billeder på Mærsk Tårnets Instagram.