Samtykke til medlemskab af Københavns Universitets Alumneforening 

Betingelsen for medlemskab af Københavns Universitets Alumneforening er, at du accepterer, at de tilgængelige person- og uddannelsesdata, samt billedet fra dit KU studie- eller ID-kort om muligt indhentes fra KU’s databaser og overføres til kubulus.dk.

Sammen med en række andre data du ved samme lejlighed vil få mulighed for at oplyse, vil førnævnte indgå i alumneforeningens medlemsdatabase som dine personlige stamdata.

Medlemskabet indbefatter også en obligatorisk oprettelse af en personlig alumneprofil på webstedet www.kubulus.dk Københavns Universitets digitale medlemsportal for alumner.

Københavns Universitets Alumneforening forbeholder sig retten til at anvende dit profilbillede i billedmosaikker af tilfældigt udvalgte medlemmer på kubulus.dk. Vær opmærksom på, at du kan undgå dette ved at undlade at tilføje både profiltekst og -billede til din profil. Det er kun profiler med begge elementer som fremvises i den offentligt tilgængelige billedmosaik.  

Du giver hermed samtykke til:

  1. Indhentning og behandling af relevante oplysninger fra KU’s databaser.
  2. Oprettelse af en personlig alumneprofil på den lukkede del af webstedet kubulus.dk.
  3. Fremvisning af studie- og personoplysninger for andre registrerede KU-alumner i et lukket websted.
  4. Såfremt det ønskes tilknytning af alumneprofil til et lokalt alumnenetværk.
  1. Offentliggørelse af profilbillede.


Retsgrundlag
Vi har registreret oplysninger om dig med hjemmel i persondataforordnings artikel 6, stk. 1, litra a.

Klik her for at læse privatlivspolitikken for Københavns Universitets Alumneforening.