24. januar 2018 - Håndbold EM 2018 

Den 12. til 28. januar 2018 løber den 13. udgave af EM i håndbold for herrer af stablen i Kroatien, og Danmark er med. Vi satser på, at Danmark denne aften spiller en afgørende kamp i mellemrunden ved Håndbold EM.

Nu får du mulighed for at se kampen i selskab med dine gamle studiekammerater og andre idrætsalumner.

Først er der optakt ved idrætsalumne og håndboldekspert Lars Bojsen Michalsik, og derefter ser vi kampen sammen.

Lars Bojsen Michalsik 
Uddannet i idræt på KU (humanfysiologisk kandidat). Han forsvarede i 2015 sin ph.d.-afhandling med titlen: ”The Physiology of Team Handball with Special Reference to the Physical Demands of Elite Players: Influence of Activity Pattern, Playing Position and Gender”.

Lars var fysisk træner for det danske håndboldlandshold for kvinder ved OL i 2000 og EM i 2002, samt for det brasilianske kvindelandshold op mod OL i Rio.

OBS! OBS! OBS!
Vi ved jo først i dagene forud for arrangementet, om Danmark er gået videre til mellemrunden. Den 24. januar spiller alle hold i mellemrunden de afgørende kampe kl. hhv. 18.15 og 20.15. Såfremt Danmark først skal spille kl. 20.15 vil arrangementets starttidspunkt blive flyttet til kl. 19.
 

Tilmeld dig arrangementet her på siden, hvis du vil holdes orienteret om evt. ændringer i programmet. Eller følg eventen på Idræt Alumnes facebookside. 

Pris
20 kr. Betales kontant eller via mobilepay ved ankomst.

Tilmelding
Du tilmelder dig ved at benytte tilmeldingsknappen herunder. Det kræver login. Hjælp til login.

Arrangør
Peter Piil, formand.

Kontaktperson
Anne Lykke Poulsen, apoulsen@nexs.ku.dk 

Praktiske oplysninger

Tid: d. 24. januar 2018 - kl. 17:00 til 20:00
Sted: Institut for Idræt og Ernæring - Store Vest, Nørre Alle 51 (over Damesalen)

Hent kalenderfil