24. november 2016 - Årsmøde 2016 - med Kasper Hjulmand 

Kom til årsmøde 2016 med foredrag af Kasper Hjulmand, generalforsamling og spisning.

Årsmødets foredragsholder Kasper Hjulmand er en af dansk fodbolds allerstørste trænertalenter/ledere. Efter en imponerende trænerkarriere i F.C. Nordsjælland, hvor han gjorde klubben til dansk mester med et af superligaens mindste budgetter, fortsatte han efterfølgende sin trænerkarriere som cheftræner i tyske Mainz 05. Vendte i efteråret 2015 tilbage til cheftrænerjobbet i F.C. Nordsjælland.

Kasper Hjulmand har en klar vision og filosofi om, hvad fodbold handler om: ”Varige resultater handler ikke bare om en eller to sæsoner, men om 10-20 år, og når det opstår, vil du altid finde en fundamental tro på, at man kan finde potentialet ved at fokusere på præstationen – og ikke kun resultatet.

Kasper Hjulmand er bachelor i idræt med speciale i coaching fra KU, og han vil i sit foredrag perspektivere sin tid på IFI til sin karriere og sit arbejde i dag.

Efter foredraget er der en kort generalforsamling. Vi slutter af med at spise pizzaer og hygge i AB-bygningen.

Program

Kl. 17.00 - 18.00 Foredrag ved Kasper Hjulmand

Kl. 18.00 - 18.15 Pause

Kl. 18.15 - 19.00 Generalforsamling i følge vedtægterne

Kl. 19.00 -  Spisning, bar og hygge i AB-bygningen

Arrangører
Peter Piil og Anne Lykke Poulsen

Pris
Gratis adgang til foredrag og generalforsamling. Inden generalforsamlingen er det muligt at tilmelde sig spisning (ca. 60 kr.).

Tilmelding
Du tilmelder dig ved at benytte tilmeldingsknappen herunder. Tilmeldingsfrist: 23. november.

Du skal være medlem af Idræt Alumneforening for at kunne tilmelde dig (det er ikke nok at være medlem af kubulus eller foreningens facebookside).

Kontaktperson
Anne Lykke Poulsen, apoulsen@nexs.ku.dk

Praktiske oplysninger

Tid: d. 24. november 2016 - kl. 17:00 til 21:00
Sted: Store Auditorium, Institut for Idræt og Ernæring, Nørre Alle 53, 2200 N

Hent kalenderfil