8. juni 2018 - MORGENMØDE: Perspektiver på e-sport 

Morgenmøde i Idræt Alumneforening

Bliv klogere på hvilken effekt e-sport kan have på neuropsykologi, motorisk funktion og indlæringsevnel og hør om e-sportens potentialer og integration i den danske foreningskultur. NEXS giver kaffe og boller, så stå en anelse tidligere op og få en inspirerende og hyggelig start på dagen på dit gamle institut!

Forskere fra Institut for Idræt og Ernæring og Institut for Psykologi har i efteråret 2017 testet Astralis - et af de professionelle danske CS:GO hold for at vurdere deres evner i neuropsykologiske tests, motoriske tests og deres indlæringsevne. Testene blev filmet af TV2 og resultaterne bragt i programmet Sportslab.

 

Jesper Lundbye-Jensen, lektor i neurofysiologi og motorisk kontrol på Institut for Idræt og Ernæring, vil i sit oplæg fortælle om testene og resultaterne for Astralis.

Magnus Pondus Hansen og Esben Lysemose, bachelorstuderende ved Institut for Idræt og Ernæring, vil derefter holde et oplæg med afsæt i deres bachelorprojekt (forsvaret i 2017). Projektets udgangspunkt var e-sportens berettigelse som sport, ud fra et idrætssociologisk perspektiv. I oplægget vil de diskutere e-sportens potentialer i fremtiden samt integrationen af e-sport i den danske foreningskultur.

Tid og sted: Fredag d. 8. juni kl. 7.15-8.30. Kaffe og boller står klar kl. 7.15, og foredragene starter kl. 7.30 i St. Auditorium, NEXS, Nørre Alle 53, 2200 Kbh. N

Tilmelding
Husk at tilmelde dig arrangementet via den røde knap nedenfor. Det kræver login. Hjælp til login.

Kontaktperson
Anne Lykke Poulsen, apoulsen@nexs.ku.dk 

 

Praktiske oplysninger

Tid: d. 8. juni 2018 - kl. 07:15 til 08:30
Sted: St. Auditorium, NEXS, Nørre Alle 53, 2200 Kbh. N

Hent kalenderfil