Medlemsprofil

 

Fakta

Alumne
Niels Dall

Uddannelse
Cand. Scient. Humanfysiologi

Kandidatår
2014

Arbejdssted
Team Danmark og Bueskydning Danmark

Nuværende stilling
Landstræner for det kvindelige Olympiske hold (bueskydning)

 

Spørgsmål og svar

Hvad fik dig til at læse idræt?
Idræt har altid været min største interesse.

Idræt var den eneste naturlige videreuddannelse efter fire år som fuldtidsbueskytte efter gymnasiet.

Hvad var din bedste oplevelse på idrætsstudiet?
Der er to ting, jeg opfatter som de bedste ved idrætsstudiet. Den første omhandler det fællesskab og den frihed, som jeg især oplevede det første halvandet år med praktiske fag, og som var en stor kontrast til mine forrige fire år, der var præget af at være meget struktureret og med helt faste rammer.

Den næste omhandler det, som jeg anser som værende et privilegium: at få lov til at beskæftige mig med idræt i en faglig kontekst og belyse og lære om forskellige idrætsfelter fra forskellige perspektiver.

Hvad bruger du din idrætsuddannelse til i dag?
Som moderne landstræner er samarbejdet mellem mig selv og Team Danmarks eksperter (fysisk træner, sportspsykolog, sports mediciner, ernæringseksperter) helt centralt for at give atleterne de optimale betingelser. I det samarbejde er min idrætslige faglighed en vigtig brik, fordi vi fagligt forstår hinanden. Derudover bruger jeg min faglighed i min træningsplanlægning og coaching af mine atleter.

Hvad var din sjoveste oplevelse på idrætsstudiet?
Det er svært at udpege en enkelt oplevelse, men de mange stærke venskaber, som idrætsstudiet har medført, har givet mig utallige gode og sjove oplevelser.

Hvilket arrangement i idræt alumneforeningen kunne få dig til at deltage?
Som tidligere nævnt synes jeg det er et privilegium at beskæftige mig med idræt i en faglig kontekst, så der er umiddelbart ikke nogen arrangementer jeg ikke ville deltage i, da sparring og nye tendenser indenfor feltet er vigtig for mig.