Fakta

Alumne
Jens Bojsen-Møller

Uddannelse
Ph.D. 2005. Sundhedsvidenskabeligt fakultet, KU
Cand Scient Idrætsfysiologi 1999, Institut for Idræt, KU

Kandidatår
1999

Nuværende arbejdsted
Norges Idrettshøgskole

Nuværende stilling
Profesor i biomekanik

Læs mere om Jens Bojsen-Møller
Link til kubulusprofil



Fem hurtige spørgsmål og svar

Hvad fik dig til at læse idræt?

Lidt af en tilfældighed. Jeg læste egentlig på humaniora og skulle have et bifag. Jeg var på det tidspunkt meget optaget af sport, både bredt men også min egen idrætskarriere (var netop vendt hjem fra OL), og jeg ønskede at opnå en faglighed indenfor især trænings og arbejdsfysiologi.

Hvad var din bedste oplevelse på idrætsstudiet?

Det egner sig vist ikke til offentliggørelse.. Men jeg vil gerne fremhæve mødet med underviserne/forelæserne. Deres engagement og viden slog benene væk under mig og en hel ny verden åbnede sig. Eksempler (men ikke en komplet liste) er Bengt Saltin, Per Aagaard, Erik Richter, Mikkel Sørensen... De er alle institutioner indenfor deres felt.

Hvad bruger du din idrætsuddannelse til i dag?

Jeg er professor i biomekanik ved Norges Idrettshøgskole

Hvad var din sjoveste oplevelse på idrætsstudiet?

Det egner sig vist heller ikke til offentligørelse.

Hvilket arrangement i idræt alumneforeningen kunne få dig til at deltage?

Jeg synes en alumneforening kunne være stedet, hvor man diskuterede en faglig profilering af kandidater i idræt. Det er måske lidt ekstremt at foreslå en decideret fagforening eller en interesseorganisation, men jeg oplever at vi ofte taber i kapløbet med fysioterapeuter og andet. Vi mangler en organisation, der kan sætte os på dagsordenen. De fleste danskere aner ikke at vi findes, og jeg tror vi kunne skabe en masse jobs for kommende kandidater ved at være længere fremme i skoene. Der er så meget fokus på sundhed og træning, og vi har den bedste
faglighed til at løse dette. Som det er nu, går man (hr og fru DK)  i fitnesscenter hvis de vil i form (og ikke et ondt ord fitness centre iøvrigt) og læger henviser til fysioterapeuter, hvis det er noget med træning og livsstilsrelaterede sygdomme. Vi idrætskandidater mangler en organisation, der kan profilere dem og en diskussion af dette synes jeg ville være rigtig relevant.